Spring til indhold

USA-tur 2010 – 26. marts

2010-Nikon-0136.JPGSelv om der ikke er så mange mennesker i lufthavnen om natten så er der alligevel lidt uro så det blev ikke til noget søvn, højst nogle få minutter med lukkede øjne. Og kl. 6 var det så hen for at stå i kø og blive checket ind, derefter igennem sikkerheds kontrol og så skulle vi ud til den fjerneste gate (sådan føltes det) C40.

Flyturen til Heathrow gik uden problemer, der var fint vejr og kun få hvide skyer. På flyveren rendte jeg ind i ”Kyllingen” – Lars og Tina + deres dreng Mathias. Vi fulgtes ad igennem sikkerhedschecket hvor efter de checkede ind til det direkte fly til Los Angeles. Jeg har jo så lige en omvej over Chicago så de er for længst fremme når jeg når til L.A.

Mit fly går også først 2 timer efter deres så der er tid til at sidde og kigge på mennesker i terminal 3.

Fra London var det videre til Chicago, det var det længste stykke på denne tur, og selvfølgelig kom jeg til at sidde i det midterste af de 5 sæder midt i flyet. Nå men det gik alligevel, der var en lille skærm i stole ryggen foran så man kunne side og se film eller TV-serier, så tiden gik alligevel.

Fremme i Chicago måtte alle der kom ind med flyene så stå i kø og vente på at komme i gennem tolden, men bortset fra vente tiden var der ikke nogen problemer der, og derefter kunne jeg så få min bagage checket ind til flyet til Los Angeles og så tage et lille hurtig-tog over til terminal 3 hvor flyet til L.A. gik fra. Der var der også lige tid til en bid aftens mad (i følge lokal tid, i følge mit biologiske ur var det nærmere natmad) inden jeg gik ombord på flyet.

Og endelig landede flyet så i L.A. og da jeg havde været igennem tolden i Chicago kunne jeg gå lige fra flyet og ned og hente min baggage og gå ud og tage bussen til biludlejningformaet, Alamo. Og derfra gik det så afsted til hotellet hvor jeg lige fik hilst på nogle af de andre der var ankommet tildligere – JesperQuist, Team Zach og Kold&Mus – inden jeg gik i seng.

På trods af at jeg nu havde været vågen ca. 50 timer tog det lige lidt tid inden jeg faldt i søvn da kl. nu var lidt over 9 dansk tid.

Se billeder og kort ved at klikke på linket herunder:

Roadtrip USA 2010 – 26. marts

USA-tur 2010 – 26. marts [maptype=G_PHYSICAL_MAP;height=500]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *