GSAK

Programmet GSAK – Geocaching Swiss Army Knife – er et af de programmer til geocaching jeg bruger mest, jeg har det åbent dagligt og bruger en del tid til at lege med dets muligheder, ikke mindst muligheden for at køre makroer der kraftigt udvider hvad det i forvejen omfattende program kan.
Jeg har i løbet af de sidste par år holdt oplæg ved de forskellige geocaching teknik-events i Jylland og på Sjælland om programmet og det er der kommet indtil videre 3 PowerPoints ud af.
Jeg vil forsøge at lave nogle sider om hvad programmet kan som supplement til de PowerPoints jeg har lavet.
Siderne vil blive delt op i nogle hovedemner og derunder vil jeg prøve at lave dem som en slags lektioner der omhandler 1 ting i hver lektion.
Jeg vil inddele det i følgende hovedemner:
- Introduktion
- Installation
- Konfiguration
- Simple funktioner
- Avancerede funktioner
- Benytte makroer
- Skriv din første makro
Jeg vil nummerere lektionerne fortløbende inden for de enkelte hovedemner.
De billeder jeg sætter ind vil blive sat ind i formindsket størrelse, klik på dem for at få dem vist i fuld størrelse.








Indlæg (RSS)