Posts Tagged “Geocaching”

2010-Nikon-2840.JPGEndnu en gang er der dumpet nye geocoins ind ad brevsprækken. Denne gang er der Oakcoins via geoswag.com der har lavet mønterne. De 3 af dem er King Tutankhamun (King Tut) Geocoins i tre forskellige udgaver, guld, kobber med guld og kobber med nikkel. De er inspireret af den kendte dødsmaske og med forskellige hieroglyffer rundt langs kanten.

Så var der en ny udgave af Dragon ROT13 Spinner som jeg har et par andre af i forvejen og endelig var der 2 vedhæng i halskæde inspireret af efterårsblade med emalje i to forskellige farver, orange og rød.

Her er de alle sammen:

Læs resten af dette indlæg »

Comments Ingen kommentarer »

2010-Nikon-2654.JPGDen anden dag fik jeg mail fra geocoinshop.de om at de havde den nye Groundspeak Lackey geocoin fra i år til salg og det kunne jeg jo ikke stå for. Da jeg så kiggede i deres online shop så jeg at de også havde den fra 2009 og dem var jeg jo nød til at købe. De kan så supplere den Groundspeak Lackey geocoin jeg fik af Jeremy (CEO i Groundspeak) da han var på besøg i Århus for nogle år siden for at deltage i en konference arrangeret af Innovation Lab. De arrangerede også en Meet-n-Greet hvor de geocachere der havde lyst kunne møde Jeremy og snakke med ham og ved afslutningen af det møde fik alle de fremmødte en Lackey geocoin.

Her er de 2 nye mønter samt den originale jeg fik.

Læs resten af dette indlæg »

Comments Ingen kommentarer »

2010-Nikon-2604.JPGDet er farligt at gå på nettet når der kommer mail om nye geocoins, ikke mindst når det er coins af den type som jeg godt kan li’ med fine små detaljer, farver og måske lidt keltisk inspireret. Det var tilfældet i starten af august måned og jeg “kom til” at købe 8 nye geocoins da jeg gerne køber hele serien når samme coin fåes i flere udgaver.

Denne gang var det geoswag der havde en ny serie på 2*7 mønter til salg, 2 forskellige metaller (antique bronze & antique copper) med detaljer (emalje+krystaller) i 7 forskellige farver (Dark, Dark Blue, Green, Light Green, Orange, Red og Purple), jeg købte dog kun udgaven i antique bronze + en mønt lavet i anledning af alle de events der var i forbindelse med geocaching’s 10 års jubilæum (det er den der ligger øverst på de 2 første billeder).

Serien hedder “Celtic Circle of Life” og de 7 farver skal symbolisere “mind, body, spirit, soul, heart og life” + en for night (nattecacher) og på geocaching.com får de dette ikon: Celtic Circle of Life

I dag ankom mønterne så og her er et billede af dem alle sammen (for og bagside) samt nærbillede af en af dem.

Læs resten af dette indlæg »

Comments Ingen kommentarer »

2010-Nikon-0143.JPGEfter at have sovet ud og fået morgenmad havde jeg dagen for mig selv inden resten af gruppen landede ved 20 tiden. Jeg var dog handicappet af at min GPSr havde besluttet at stå af (muligvis på grund af et defekt lader kabel til bilen) så jeg måtte udse mig en rute på Google Maps og så se om ikke jeg kunne finde både ud hjem efter det. Det gik også fint så det blev til en dejlig lille tur langs kysten til Ranchos Palos Verdes og tilbage igen.

Efter det kørte jeg tilbage til hotellet for at slappe lidt af inden jeg skulle hente Torben ved lufthavnen når han vor kommet igennem tolden, og det passede også fint med at jeg var kørt der ind af da han SMS’ede at han stod ved bagage udleveringen ved terminal 2 så jeg kunne køre forbi og hente ham ca. 10 minutter senere.

Efter vi kon tilbage til hotellet var resten af Torbens gruppe ikke kommet endnu da de lige skulle omkring og hente deres udlejnings-biler så vi benyttede lige chancen til at gå ned og finde den nærmeste cache og så fik jeg også lige lidt aftens mad.

Da vi kom tilbage til hotellet var de andre også ved at dukke op og få sig checket ind så vi stod lige og snakkede lidt med dem inden vi gik i seng. Denne dag have jo været en lang rejse dag for de sidst ankomne.

Se billeder og kort ved at klikke på linket herunder:

Læs resten af dette indlæg »

Comments Ingen kommentarer »

2010-Nikon-0136.JPGSelv om der ikke er så mange mennesker i lufthavnen om natten så er der alligevel lidt uro så det blev ikke til noget søvn, højst nogle få minutter med lukkede øjne. Og kl. 6 var det så hen for at stå i kø og blive checket ind, derefter igennem sikkerheds kontrol og så skulle vi ud til den fjerneste gate (sådan føltes det) C40.

Flyturen til Heathrow gik uden problemer, der var fint vejr og kun få hvide skyer. På flyveren rendte jeg ind i ”Kyllingen” – Lars og Tina + deres dreng Mathias. Vi fulgtes ad igennem sikkerhedschecket hvor efter de checkede ind til det direkte fly til Los Angeles. Jeg har jo så lige en omvej over Chicago så de er for længst fremme når jeg når til L.A.

Mit fly går også først 2 timer efter deres så der er tid til at sidde og kigge på mennesker i terminal 3.

Fra London var det videre til Chicago, det var det længste stykke på denne tur, og selvfølgelig kom jeg til at sidde i det midterste af de 5 sæder midt i flyet. Nå men det gik alligevel, der var en lille skærm i stole ryggen foran så man kunne side og se film eller TV-serier, så tiden gik alligevel.

Fremme i Chicago måtte alle der kom ind med flyene så stå i kø og vente på at komme i gennem tolden, men bortset fra vente tiden var der ikke nogen problemer der, og derefter kunne jeg så få min bagage checket ind til flyet til Los Angeles og så tage et lille hurtig-tog over til terminal 3 hvor flyet til L.A. gik fra. Der var der også lige tid til en bid aftens mad (i følge lokal tid, i følge mit biologiske ur var det nærmere natmad) inden jeg gik ombord på flyet.

Og endelig landede flyet så i L.A. og da jeg havde været igennem tolden i Chicago kunne jeg gå lige fra flyet og ned og hente min baggage og gå ud og tage bussen til biludlejningformaet, Alamo. Og derfra gik det så afsted til hotellet hvor jeg lige fik hilst på nogle af de andre der var ankommet tildligere – JesperQuist, Team Zach og Kold&Mus – inden jeg gik i seng.

På trods af at jeg nu havde været vågen ca. 50 timer tog det lige lidt tid inden jeg faldt i søvn da kl. nu var lidt over 9 dansk tid.

Se billeder og kort ved at klikke på linket herunder:

Læs resten af dette indlæg »

Comments Ingen kommentarer »